Indledende øvelse: medier og medieforbrug

  1. Indledende individuel øvelse: Hvad er dit medieforbrug?  Tjek din: telefon à indstillinger à batteri à Vis al batteriforbrug.
    1. Hvor meget tid bruger du på skærm?
    2. Hvilke apps bruger du mest?
  2. Skriv på tavlen. Beregn: 
    1. Hvad er klassens samlede og gennemsnitlige tid på skærm? 
    2. Lav en top 10 over de mest brugte apps i klassen.
  3. Øvelse i grupper. Research: Hvem står bag de 10 mest brugte medier (app’en) i klassen? 
  • Er det en virksomhed? 
  • Hvilket land kommer mediet, app’en eller virksomheden fra? 
  • Hvordan opstår informationerne i app’en eller mediet?
  • Hvad kan du ellers finde af informationer om mediet?

            4. Præsentation på klassen: Præsentér informationer om de 10 mest brugte medier (app’en) i klassen

 

8.1: Hvad er et medie?

  • Hvad kan forstås ved et medie?
  • Hvad er et massemedie?
  • Hvad er medieret kommunikation? Kan du forstå og forklare figur 8.1?
  • Hvad er netværkssamfundet?

8.2 Hvordan ser mediebrugeren ud i Danmark?

Medieforbrug

  1. Undersøg figur 8.2. Forsøg at inddele de forskellige medier i hhv.
    1. klassiske massemedier
    2. digitale massemedier og
    3. sociale medier.
  2. Hvilke af mediernes synes at være mest populære mellem de forskellige aldersgrupper?
  3. Er der forskelle og ligheder mellem aldersgrupperne i deres brug af forskellige medier?
  4. Diskuter med din makker hvad I tror kan forklare, at vi ser disse forskelle og ligheder mellem aldersgrupperne.
  5. Diskuter hvad du mener, er de største udfordringer ved mediernes (både klassiske, digitale og sociale mediers) dækning af nyheder og historier. I diskussionen skal I inddrage begreber som medieret kommunikation, massemedier, medialisering, nyhedskriterier.

 

 

8.3 Hvordan fungerer medier?

  1. Medialisering forenkler, konkretiserer, intensiverer, polariserer og personificerer. Undersøg forskellige danske mediers for deres brug af netop medialisering i deres dækning af de aktuelle nyheder eller af den samme aktuelle historie, som I kan finde ved at kigge på disse mediers websider. 
  2. Brug dette skema, og evt. de nævnte medier, som en hjælp til at sammenligne danske medieres brug af medialiseringen. I den forbindelse er det en god idé at overveje, om jeres opmærksomhed på en nyhed fx på de sociale medier (TikTok, Instagram, Snapchat, facebook, Twitter) - kan skyldes nogle af de elementer, som vi finder i medialiseringen.
  3. Efter jeres undersøgelse skal I diskutere, hvad der kan forklare den måde som medierne (medierer) kommunikerer deres budskaber ud - herunder deres brug af medialiseringen (hvad kan forklare denne udvikling - kan det handle om at få opmærksomhed? Og hvorfor er det i så fald afgørende for medierne at få opmærksomhed - og hvem vil de egentlig gerne have opmærksomhed fra?)

8.4 Kampen om den politiske dagsorden

Kampen om den politiske dagsorden

  1. Du kan på www.luksamfundetop.dk se en lang række partifilm og få et ret godt billede af, hvad de forskellige politikere står for. 
  2. Du kan supplere din viden gennem partiernes egne hjemmesider eller på Folketingets hjemmeside.
  3. Lav nu en liste over de forskellige partier og deres forskellige dagsordener - meget gerne partiernes helt friske dagsordner (det de snakker om - eller meget gerne vil snakke om lige nu). 
  4. Hvilke emner ønsker de forskellige partier, at medierne taler om?
  5. Hvilke emner ønsker de forskellige partier bestemt ikke, at medierne taler om?

Dagsordenen i medierne

  1. Undersøg i grupper hvad der dominerer mediernes dagsordener på for eksempel DR, TV2 News, Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, BT eller Ekstra Bladet.
  2. Udvælg et aktuelt emne som I synes er meget i medierne i øjeblikket. 
  3. Brug nyhedskriterierne (figur 8.4) og forklar, hvorfor de emner er på dagsordenen.

 

8.5 Hvad er meningsdannelse, algoritmer og politisk kommunikation

Politisk kommunikation og spin

  1. Tænk over bestemte sager eller emner, som har været meget oppe at vende i medierne i den seneste tid. 
  2. Diskuter med en gruppe eller din makker - hvordan I synes, at politikerne har kommunikeret om disse sager eller emner, herunder om I synes de har benyttet sig af forskellige former for spin til at placere sig i bedre position over for befolkningen/vælgerne. 
  3. I skal her benytte jer af figur 8.7 omhandlende politisk spin.
  4. Lav nu sammen med en makker en liste over andre eksempler som du og din makker mener er udtryk for en bestemt framing.

Valgfilm og politiske reklamer

  1. Find - fx på YouTube - eksempler på valgfilm lavet af politiske partier i Folketinget (OBS: Der er mange falske). 
  2. Undersøg disse valgfilm ved at kigge på hvilken målgruppe som I tror valgfilmen henvender sig til (brug jeres viden fra fx Minervamodellen)
  3. Argumenter for, hvorfor I mener valgfilmene henvender sig til denne målgruppe, herunder hvilke virkemidler/symboler osv. der bliver benyttet i valgfilmen til at komme i kontakt med målgruppen.

8.6 Mediernes demokratiske rolle – den fjerde statsmagt?

Mediernes roller

  1. Se figur 8.8. Forklar en makker, hvorfor medierne spiller en vigtig rolle i et det danske samfund. 
    • Hvad vil det sige, at medierne fungerer som borgernes vagthund?
    • Hvad vil det sige at medierne har en rolle som jagthund?
    • Hvad menes med medierne som hyrdehunden?
    • Hvordan skal medierne som redningshunden forstås?
  2. Kom med eksempler på medier som I synes lever op til de forskellige hundetyper.
  3. Hvad vil det sige, at medierne:
    • Leverer kritisk journalistik?
    • Bidrager til at tydeliggøre krav og støtte fra borgerne?
    • Informerer?
    • Udgør en platform for politisk deltagelse?
  4. Diskutér, om medierne nogle gange optræder som den fjerde statsmagt.

Troværdige medier

  1. Se debatfilmen om faldende tillid til politikere og debatfilmen om unges lave valgdeltagelse. 
  2. Diskuter med din makker sammenhængen mellem medialisering, danskernes tiltro til medierne, tillid til politikere og unges valgdeltagelse.
  3. Hvilke positive eller negative konsekvenser kan faldende tillid og valgdeltagelse få for demokratiet og for de samfundsbærende institutioner? Forklar desuden, hvorfor det er vigtigt for et velfungerende demokrati med frie og uafhængige medier. Hvad kan der ske, hvis der ikke er frie og uafhængige medier?

Bobler, shitstorme og ekkokamre 

  1. Undersøg forskellige politikere og kendtes profiler på sociale medier for hvordan både politikerne kommunikerer - men også hvordan borgerne svarer på de budskaber og opdateringer, som fx politikerne kommer med. 
  2. Kategoriser de forskellige kommentarer i dette skema.
  3. Overvej nu, om du nogensinde selv været udsat for hadefulde ytringer? Har dine venner? Kommer du selv til at skrive hadefulde ytringer til andre? 
  4. Brug Goffmans begreber om face, setting, frontstage og backstage til at diskutere med din makker, hvordan jeres og andres adfærd på sociale medier kan skabe digitale bobler.

Internettet og netværkssamfundet

  1. Se debatfilmen om internettets betydning for individet.
  2. Hvad siger debattørerne om brugen af forskellige medier? Hvordan kan de klassiske massemedier, digitale massemedier og sociale medier give borgerne mulighed for at sætte en politisk dagsorden?
  3. Lav dernæst en liste over, hvad sociale medier betyder for dig? Har du for eksempel brugt dem til at kommunikere med folk, som har en anden social baggrund end dig selv eller på tværs af landegrænser? Eller kommunikerer du fx primært med folk, som har andre politiske holdninger end dig selv? Bruger du sociale medier til at dele livsbegivenheder? Eller har du oplevet at møde en kæreste på de sociale medier?
  4. Se debatfilmen om det danske demokratis kendetegn. Mange af debattørerne i debatfilmen nævner, at et af kendetegnene ved det danske demokrati er, at der er mange som mener rigtig meget om rigtig mange ting.
    1. Hvem mener at dette er godt og hvem mener at det er dårligt?
    2. Hvad siger de om det?
    3. Hvilken rolle tænker du/I, at de sociale medier spiller i forhold til dette? Og hvad med de klassiske og digitale massemedier? Var det anderledes, dengang vi kun havde dem?
  5. Forsøg at bruge din viden om henholdsvis konkurrencedemokrati og deltagerdemokrati til at diskutere hvilke af personerne i filmen som repræsenterer den konkurrencedemokratiske holdning og hvilke som synes at repræsentere den deltagelsesdemokratiske holdning.
  6. Diskuter i klassen hvilket demokratiideal (konkurrence- eller deltagelsesdemokrati) I er tilhængere af - og diskuter i den sammenhæng hvordan kommunikationen på sociale medier kan være enten fordrende eller nedbrydende for begge demokratiidealer.

Afsluttende øvelse – Brug tabel i PowerPoint.

  1. Find og undersøg kommunikationen på udvalgte politikeres profiler på sociale medier
  2. Lav en kommunikationsanalyse, hvor du beskriver:
    • Politiker – hvem er afsenderen?
    •  Emner – hvad kommunikeres der om?
    • Vinkling – hvordan kommunikeres der om emnet? Er der tydelige tegn på spin, priming eller framing?
    • Kommentarsporet – hvordan reagerer andre på politikerens kommunikation?
    • Præsenter kommunikationsanalyserne