Luk Samfundet OpLuk Samfundet Op
Øvelsesopgaver til afsnit 7.6: Er medierne nødvendige for demokratiet?
  • Undersøg forskellige politikere og kendtes profiler på sociale medier for hvordan både politikerne kommunikerer - men også hvordan borgerne svarer på de budskaber og opdateringer, som fx politikerne kommer med. Kategoriser de forskellige kommentarer i dette skema.
  • Overvej nu, om du nogensinde selv været udsat for hadefulde ytringer? Har dine venner? Kommer du selv til at skrive hadefulde ytringer til andre? Se tabel 7.1 indenfor hvilket emne, oplever du oftest at se hadefulde kommentarer på diverse Facebooksider?
  • Er du enig med Jürgen Habermas i, at demokratiet bør bygge på en interesse i at forstå hinanden? Er figur 7.11 i så fald et udtryk for, at demokratiet er i fare? Sæt dig sammen med to andre og kom sammen med forslag til måder, vi i Danmark kan undgå så mange hadefulde ytringer. Brug gerne de fire punkter for den demokratiske dialog som udgangspunkt, men kom også med mere konkrete løsningsforslag.
  • Brug Goffmans begreber om face, setting, frontstage og backstage til at diskutere med din makker, hvordan jeres og andres adfærd på sociale medier kan skabe digitale bobler.
  • Anerkendelse, opmærksomhed og selvprofilering kan være behov mange forsøger at få opfyldt gennem sociale medier. Læs tekstboks 7.1 (s. 170) og find eksempler på offentlige personligheder som gør dette. Tænk over, om du synes, at deres fremtoning på sociale medier spænder ben for en forståelse, en sandhed, en rigtighed, en oprigtighed og en egentlig politisk dialog. Kom med eksempler.
  • Få din makker til at forklare dig, hvad ekkokamre er. Forklar dernæst overfor din makker, hvordan såkaldte ekkokamre kan have en tendens til at virke imod deltagelsesdemokratiske potentialer.
  • Se debatfilmen om internettets betydning for individet. Hvordan tror du selv den demokratiske dialog kan skabes og blive bedre på de sociale medier? Tænk over, hvad Laura Mølgaard Tams siger om, at de sociale medier er en digital skolegård uden en gårdvagt. Er den manglende gårdvagt et problem? Kan du komme med løsninger? Diskuter fordele og ulemper ved gate-keeper-funktionen hos de klassiske massemedier.
  • Giv en vurdering af medialiseringens problemer og gevinster for demokratiet. Er gevinsterne større end problemerne? Eller omvendt?

  • Se debatfilmen om faldende tillid til politikere og debatfilmen om unges lave valgdeltagelse. Diskuter med din makker sammenhængen mellem medialisering, danskernes tiltro til medierne, tillid til politikere og unges valgdeltagelse.
  • Hvilke positive eller negative konsekvenser kan faldende tillid og valgdeltagelse få for demokratiet og for de samfundsbærende institutioner? Forklar desuden, hvorfor det er vigtigt for et velfungerende demokrati med frie og uafhængige medier. Hvad kan der ske, hvis der ikke er frie og uafhængige medier?
  • Se figur 7.12. Redegør sammen med en makker for denne i forhold til konkurrencedemokratiske og deltagelsesdemokratiske idealer, samt i forhold til klassiske massemedier, digitale massemedier og sociale medier.
  • Se figur 7.12. Forklar en makker, hvorfor medierne spiller en vigtig rolle i et det danske samfund. Kom med eksempler på medier som I synes lever op til de forskellige hundetyper.
  • Nedenstående modeller illustrerer i forenklet form henholdsvis en negativ og en positiv indvandringsdiskurs. (italesættelse af indvandrere - en bestemt måde at tale om indvandrere på, er en diskurs)
  • Find selv på et andet emne, som I mener fylder meget i medierne i Danmark fx identitetspolitik eller sexisme. Hvilken diskurs eller diskurser kommer til udtryk inden for disse to emner? Udfyld den negative og den positive diskursmodel, du ser nedenfor.
  • Diskuter i klassen eller med en anden gruppe, hvilke handlinger der forekommer acceptable, og hvilke der forekommer uacceptable ifølge den diskurs, I har fundet.