2.1: Hvad er socialisering?

Se filmen om daginstitutioners rolle i samfundet. Debattørerne i filmen nævner ikke primær, sekundær og dobbeltsocialisering, men de taler om det indirekte. Lav en oversigt: Hvad siger de forskellige personer om hhv. primær, sekundær, tertiær og dobbeltsocialisering? Se eventuelt instruktionsfilmen om socialisering for at forstå, hvad socialisering handler om.
I filmen om daginstitutioners rolle i samfundet skal I især lægge mærke til de ting Anne Sophia Hermansen siger om at være mor og kvinde. Hvad har dobbeltsocialisering med et ændret kønsrollemønster at gøre?
Overvej, hvordan du er blevet socialiseret. Brug skemaet socialiseringsformer, som du finder her
Interview din sidemakker. I skal formulere fire spørgsmål vedr. livet som ung og derefter interviewe hinanden på skift. Der skal naturligvis tages et kort referat af, hvad makkeren fortæller, og I skal aktivt bruge nogle af bogens fremhævede begreber. I forbindelse med interviewet er det en god idé, at I arbejder aktivt med tekstboks How-to-do om kvalitativ metode og interviewet (se afsnit 2.3).
Diskuter i en gruppe på tre om det har betydning, at den sekundære socialisering har fået langt større indflydelse på barnets socialisering i dagens samfund. I skal i den forbindelse bruge figur 2.1, 2.2 og 2.3 omhandlende socialiseringsformer og I kan overveje at gense filmen om daginstitutioners rolle i samfundet, samt eventuelt instruktionsfilmen om socialisering for at huske jer selv på, hvad socialisering handler om.
Læs og diskuter artiklen ”Skolen' og 'telefonen' har fået skyld for unges mistrivsel - men ifølge forsker spiller noget helt tredje en endnu større rolle” fra Danmarks Radio (DR), 16. Februar 2026. Fokus kan bl.a. være på forskelle i hvordan skole og f.eks. sociale medier på forskellig vis socialiserer børn og unge. Diskuter også betydningen af familien i forhold til at sikre gode og sunde opvækstvilkår for børn og unge.
Diskuter fordele ved hhv. primær og sekundær socialisering med din sidemakker. Se eventuelt instruktionsfilmen om socialisering for at forstå, hvad det går ud på.
Forklar multisocialiseringsmodellen, figur 2.5. Lav en lille undersøgelse i jeres klasse af, hvor mange der er skilsmissebørn. Diskuter, hvordan de mange skilsmisser i det senmoderne samfund kan forklares - brug i den forbindelse bogens fremhævede begreber aktivt i jeres diskussion.
Undersøg, hvad der kendetegner dagens unge ved hjælp af fokusgruppeinterviews. Husk at bruge det du har lært om fokusgruppeinterview (How-to-do boks om kvalitativ metode og interview).
Læreren inddeler klassen i et lige antal grupper på ca. 5-6 personer pr. gruppe.
- Grupperne udarbejder et mindmap over, hvad der kendetegner ungdommen i dag.
- Grupperne udvælger det emne, som de finder mest interessant og samtidig mest realistisk at undersøge i et fokusgruppeinterview.
- Læreren godkender gruppernes emner og coacher grupperne i deres arbejde med at lave:
  - En indledning der afgrænser emnet
  - Præcise, konkrete og udfordrende spørgsmål
  - En plan B, hvis emnet ikke er holdbart eller spørgsmålene er tilstrækkelige.
- Grupperne udarbejder de spørgsmål til emnet, der skal være grundlag for en diskussion i ca. 10 minutter i en gruppe af unge på 5-6 stk.
- Grupperne udvælger en ordstyrer, en spørgsmålsstiller og minimum 3 referenter. De varetager følgende opgaver under fokusgruppeinterviewet:
  - Ordstyreren: holder øje med tiden (10 min.), laver talerlister og sørger for, at diskussionen ikke løber løbsk
  - Spørgsmålsstilleren: Læser de introducerende spørgsmål op og er klar med yderligere spørgsmål, hvis det er nødvendigt.
  - Referenterne: Forsøger hver især at lave et fyldigt referat af interviewet.
- Læreren sammensætter nu grupperne, så det efterfølgende fokusgruppeinterview ikke omhandler det samme emne.

Anden runde fokusgruppeinterviews:

Grupperne skifter roller, så den interviewede gruppe nu bliver den undersøgende gruppe og visa versa.
Efter de to fokusgruppeinterview sætter gruppen sig sammen og kigger deres referater igennem og forbereder et kort oplæg for klassen (15 min.). Grupperne fremlægger derefter for klassen.

Afsnit 2.2: Familien under forandring

Undersøg ved hjælp af skemaet Familietyper, hvilken familie du selv tilhører. Udarbejd et skema, hvor du med få ord beskriver, hvilken familietype som du synes at høre til, og dernæst begrund hvorfor du placerer dig og din familie i denne respektive familietype. Præsenter efterfølgende dine overvejelser for en makker.
Undersøg i klassen hvor mange forskellige familieformer der er repræsenteret. Undersøg evt. også hvor mange forskellige familietyper, som vi kan finde i dagens samfund - brug fx denne tekst til at søge på google ”hvor mange familietyper er der i Danmark”? Du finder skemaet her: familietyper.
Diskuter i klassen eller med en makker, hvilke rolle familien kan spille for individet i livet og i forsøger på at lære samfundets regler og værdier og kende og lære det at kunne passe ind i sociale fællesskaber.

Afsnit 2.3: Normer, sociale roller og social kontrol

Overvej, hvad der har størst betydning for din sociale adfærd i hverdagen? Er det de formelle eller uformelle normer?
Se debatfilmen, hvor Aydin Soei fortæller om sin opvækst. Hvad fortæller filmen jer om normer? Kan der være forskellige normer i forskellige socialiseringsarenaer?
Tænk over, hvordan der kan være forskellige normer i de forskellige arenaer du bevæger dig rundt i. Er der for eksempel forskel på når du er sammen med dine venner i din fritid? Og når du er i klasselokalet?
Udarbejd et skema, hvor du fx laver to rækker og fem kolonner. I kolonnerne skrives de forskellige arenaer (fx familie-, venne-, arbejde- og gymnasiearenaen) og i rækken skrives "normer og værdier i spil". Kom desuden med eksempler på en bestemt handling der kan give negative sanktioner et sted (arena), men kan udløse positive sanktioneret andet (i en anden arena).
Diskuter hvilken påvirkning af normer (både formelle og uformelle), værdier og jeres adfærd, som I tror sociale medier har på jeres sociale relationer. I forbindelse med diskussionen kan det være godt at inddrage begreberne social sanktion og social kontrol - da begge disse begreber kan hjælpe til at forklare, hvorvidt vores adfærd påvirkes af sociale medier.

Afsnit 2.4: Hvem er jeg egentlig - et spørgsmål om identitet

Noter ned, hvordan du opfatter dig selv som person (personlig identitet). Snak med din makker om, hvordan han eller hun opfatter dig som person. Se eventuelt instruktionsfilmen om identitet.
Diskuter, hvilken betydning ens sociale baggrund fx familiens betydning har for udviklingen af identitet (brug skemaet Familietyper).
Diskuter i grupper hvordan rolleovertagelse finder sted i jeres eget liv.
Overvej og forsøg at beskrive dine egne identitetsniveauer. Brug skemaet identitetsniveauer som hjælp. Se eventuelt instruktionsfilmen om identitet for at forstå hvad de forskellige identitetsniveauer går ud på.
Diskuter, hvad der har størst betydning for, hvordan I opfatter jer selv. Er det fx jeres egen personlige opfattelse, eller er det de sociale omgivelsers opfattelse af dig? I den forbindelse er det vigtigt, at I forholder jer til betydningen af venners (sociale omgivelser) accept og anerkendelse. I diskussionen kan I komme ind på, hvorfor I fx har valgt netop at gå på den ungdomsuddannelse, hvor I er lige nu.
Læs tekstboks 2.1 om George H. Meads teori. Samtal dernæst med en makker, om I har oplevet jeres ”I” altså den spontane side af jeres identitet. Eksemplificer over for hinanden hvordan dette ”I” kom til udtryk? Diskuter desuden hvorvidt I er enige eller uenige med Meads teori om, hvordan identitet dannes.
Diskuter med hinanden hvilken rolle I mener, at sociale medier som Instagram, Snapchat, TikTok, Facebook osv. spiller for jeres identitetsarbejde og identitetsdannelse. Forsøg at bringe jeres faglige viden om henholdsvis den personlige og sociale identitet i spil i diskussionerne om brugen af de sociale medier. Se eventuelt instruktionsfilmen om identitet for at forstå hvad identitetsniveauerne går ud på.
Diskuter i klassen om kollektiv identitet spiller en rolle for jeres forståelse af hvem I selv er og hvad I hører til

Afsnit 2.5: Sociale grupper og kulturelle forskelle

Individuel opgave: Undersøg dine grupper! Undersøg hvilke sociale grupper du er medlem af brug skemaet "grupper" som hjælp. Du må gerne overveje om du har sociale grupper eller fællesskaber på nettet, som du bruger meget tid med. Skemaet finder du her.
Læs ”P3 missionen vil give unge et mere nuanceret billede af kroppen” fra dr.dk. Redegør kort for de væsentligste pointer i P3 missionen – og diskuter hvorvidt I er enige eller uenige med rapportens konklusioner, herunder betydningen af sociale medier for unges (herunder jeres egne) forestillinger om, hvordan kroppen skal se ud.
Diskuter, hvilken betydning normer har i forhold til kropsidealer og kom meget gerne ind på, hvad der i særlig grad har indflydelse på, hvorvidt man som menneske føler sig god/rigtig nok. Inddrag bl.a. jeres viden om sociale grupper.
Kultur er et interessant spørgsmål og der er mange forskellige holdninger til, hvad kultur betyder for et fællesskab, I 2024 besluttede den daværende S-V-M regering sammen med SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet at der skulle etableres et såkaldt kulturpas. Undersøg hvad dette kulturpas er og hvad argumenterne for at indføre dette.
I 2025 udsendte kulturministeriet en folkelig høring om, ”hvad der kan betragtes som mest dansk?”, knap 59.000 danskere kom med deres forslag og det førte til en top-20. Undersøg denne top-20 og diskuter hvorvidt I er enig i denne top-20 eller om der er nogle af de ting som er på top-20 som I synes skulle skiftes ud med noget andet (kom med forslag til, hvad det skulle være og argument for, hvorfor det vidner om ”noget dansk”).
Brug figur 2.10 (Hofstedes løgmodel) og forklar, hvorvidt top-10 i danskernes ”hvad der er mest dansk” er udtryk for symboler, helte, ritualer eller værdier.
Læs interviewet med forfatter og højskoleforstander Christian Egander Skov ”Hvis man som dansker ikke føler sig dansk, så har man mistet sig selv” fra Grænseforeningen 22 maj 2026. Analyser interviewet og diskuter hvorvidt du/I er enige med Egander Skov i hans udlægning af, hvad danskhed er. Inddrag meget gerne begreber som minoritets- og majoritetskultur, sammenhængskraft, nation, kollektiv identitet osv. i jeres diskussioner.

Afsnit 2.6 Kulturmøder og identitetsvalg

Undersøg udviklingen i den danske befolkning (hvor mange mennesker er vi i Danmark i dag, hvilke etniske grupper er der i det danske samfund osv.)
Se debatfilm med Aydin Soei som fortæller om sin opvækst og diskuter med en makker hvad Soei lægger vægt på i sin fortælling? Hvordan er han socialiseret? Hvor er han vokset op? Hvilket socialt miljø er han vokset op i? Hvilken betydning har alt dette for hans identitet – og har Soei truffet et bestemt identitetsvalg (brug figur 2.12).
I klassen kan I se en ældre dokumentarfilm (fra 2008) der hedder ”En araber kommer til byen”, den ligger fortsat tilgængeligt på youtube. Dokumentaren undersøger hvorledes indvandrere i København i området i og omkring Mjølnerparken har integreret sig i det danske samfund. Diskuter hvilke forskellige identitetsvalg som de forskellige personer, som vi møder i dokumentaren, har truffet og diskuter om vi møder både jeg – og vi kultur i dokumentaren.

Afsnit 2.7 Integration og anerkendelse

Sammenlign Partierne Radikale Venstre og Dansk Folkepartis syn på udlændinge og integrationspolitik. Hvad mener Dansk Folkeparti med begrebet remigration? Husk at anvende integrationsopfattelserne fra figur 2.13.
Se begrebsfilm, hvor Aydin Soei forklarer hvad modborgerskab er. Undersøg med udgangspunkt i filmen og figur 2.14, hvad den enkelte og samfundet kan gøre for at undgå at nogen føler sig som modborgere.
Se debatfilmen om parallelsamfund og kulturelle forskelle. Hvad mener debattørerne i filmen om majoriteters og minoriteters rolle i forhold til dansk kultur og sammenhængskraft? I forbindelse med jeres svar på dette – skal I inddrage bogens definition af, hvad et parallelsamfund er.
Diskuter med en sidemakker ”hvad mener du, at solidaritet betyder i forhold til sammenhængskraft?” Kan der være sammenhængskraft i et land, selvom folk er kulturelt forskellige?
Se figur 2.14 og debatfilmen om diskrimination. Læg mærke til det Sara Sisilya Erdem siger i slutningen af filmen og tænk over, hvordan der tit tales om indvandrere i den offentlige debat. Diskuter med din sidemakker om du oplever at få alle dine anerkendelsesbehov fra figur 2.14 opfyldt, og diskuter hvad der kan ske med personer som ikke føler de får dem opfyldt. Diskuter også, hvorvidt du har oplevet at blive krænket (kropslig krænkelse, krænkelse af rettigheder, krænkelse af livsformer). Kropslig krænkelse og krænkelse af rettighed kan fx være, at man er blevet udsat for sexisme osv.

Afsnit 2.8 Frontstage og backstage – Erving Goffmanns identitetsforståelse.

Se debatfilmen om internettets betydning for individet og sammenhold det med Erving Goffmans forklaringer om, hvorledes menneskers adfærd er. Husk at brug Goffmanns faglige begreber. Diskuter med en makker, hvorvidt du kan genkende fra dit eget liv, at din identitet er noget, du forsøger at opsætte eller konstruere og afspille som en form for teaterforestilling? Hvilken rolle spiller de sociale medier i dette? Gør du det (også) uden for de sociale medier? Kan du selv finde på at tage en social maske på? Hvornår? Hvorfor?
Prøv at bruge Goffmans begreber om face, setting, frontstage og backstage i praksis. F.eks. beskriv en typisk dag for din sidemakker.
Se figur 2.15, Hvad laver du når du er backstage? Hvordan er det anderledes end når du er frontstage?
Tænk på nogen som er meget ældre end dig. Det kan for eksempel være dine bedsteforældre. Hvordan er din identitetsdannelse anderledes end deres var? Forsøg at anvende faglige begreber som socialisering, identitet, sociale roller sociale grupper, sociale medier, kultur osv. til at forklare de forskelle du bliver opmærksom på. Tal derefter med din sidemakker om det.
Hurtigskrivning – lav en liste over alle de sociale medier du kender. Undersøg dernæst, hvor mange af dine venner som er online på sociale medier (Snapchat, Instagram, TikTok, Messenger, Facebook, osv.) lige nu og efterfølgende hvor meget tid du forbruger om dagen på de tre sociale medier som du bruger mest. Overvej din reaktion på dit skærmforbrug.
Diskuter om det har konsekvenser for vores måde at være sammen på, at vi hele tiden kan kommunikere med hinanden på tværs af tid og sted. Hvad betyder det for eksempel for venskaber, familier og for undervisning?
Forsøg at angive, hvor meget tid du bruger på sociale medier om dagen?
Undersøg, hvor mange der i jeres klasse kommunikerer med andre gennem sociale medier, herunder og hvor lang tid en elev i jeres klasse i gennemsnit bruger på sociale medier om dagen? Diskuter undersøgelsens resultat i klassen
Brug din viden om Goffmans teori, samt din viden om de forskellige identitetsniveauer fra figur 2.8, til at undersøge det identitetsarbejde som foregår på de sociale medier.
Se figur 2.16. Kan mangel på anerkendelse gøre unge stressede? Hvilken rolle, positiv og negativ kan sociale medier spille her? Hvilken type anerkendelse er det I selv mangler når I bliver stressede? I forbindelse med jeres diskussioner skal I inddrage jeres viden om Honneths anerkendelsesbehov og tekstboks 2.2 s.59.
Hvornår lagde du sidst et billede på nettet? Og hvad forestillede det? Brug Goffmans teori og til at analysere din egen motivation for at dele billedet. Fik du feedback fra dine sociale omgivelser? Hvis du aldrig lægger billeder på nettet - så kan du diskutere med din sidemakker, hvordan det også kan være en del af dit identitetsarbejde.
Sæt jer i en gruppe på tre. Diskuter, hvordan du og de andre i din gruppe bruger jeres Facebookprofil. Anvendes profilen fx som en platform til at brande en bestemt fortælling om jer selv, eller fungerer profilen i højere grad til imagepleje?
Sociale medier er på mange måder en central socialiseringsarena for unge mennesker, men hvad er det for en socialisering der finder sted i dette rum? Ligesom vi hørte om primær, sekundær socialisering og dermed den dobbelte socialisering i forbindelse med sommerfuglemodellen tidligere i kapitlet, så kalder vi den socialisering, der finder sted gennem de sociale medier for tertiær socialisering? Hvis du skulle rangere primær, sekundær og tertiær socialisering, hvilken vil du så sige er vigtigst?
Se debatfilm om unge og stress. Er det manglende mulighed for at trække sig backstage som gør unge mere stressede i dag end tidligere eller hvad kan forklare, at grupper af unge har det svært i dagens samfund?

Afsnit 2.9: Til- og fravalg af roller – er der frit valg på alle hylder?

Hurtigskrivning – hvilke forskellige roller har du? Lav en figur, hvor du placerer dig selv midt på papiret og så tegner forskellige pile fra dig ud til de forskellige roller som du har eller oplever at have i dit liv.
Præsenter din tegning for din sidemakker. Diskuter, om man kan have roller, som er modstridende? Kan man for eksempel være både ryger og ikke-ryger? Overvej hvordan forskellige socialiseringsarenaer spiller ind på dine roller. Overvej, hvad du får ud af de enkelte roller. Skriv ned.
Forklar for din sidemakker, hvilke forskellige sociale roller du har, og hvordan disse roller bidrager til din identitetsdannelse. Brug nogle af bogens fremhævede begreber i din forklaring.
Diskuter i klassen, hvorvidt I er enige eller uenige med professor i psykologi Svend Brinkmann i hans kritik af individualiseringspåstanden om, at der skulle være frit valg på alle hylder i det samfund vi lever i - at alle mennesker bare kan vælge hvad de vil. Hvad taler imod at vi alle sammen bare kan vælge det vi vil og hvad taler for at vi kan vælge det vi vil.