9.1: Hvad er økonomi?

  • Øvelsesopgaver til afsnit 9.1: Hvad er økonomi 
  • Lav en liste over dit forbrug den sidste uge. Hvad bestemmer dit forbrug – er det prisen, kvaliteten, status omkring varen, reklamer, venner, nødvendighed eller noget andet? 
    • Overvej om der er forbrugsgoder, som du kan undvære.
    • Overvej om der er forbrug, du fortryder.
    • Overvej om der er forbrug, du havde brug for, men som du ikke kunne købe eller tilegne dig på andre måder.
    • Overvej hvilke goder der giver dit liv mest kvalitet?
  • Fremlæg dine overvejelser i grupper, hvor I sammenligner jeres forbrugsmønstre. Diskutér, om I mener, at vi lever i et forbrugssamfund, hvor vi er, hvad vi forbruger. Forklar i den forbindelse hinanden hvad knappe ressourcer er, og hvorfor økonomi handler om prioriteringer.
  • Diskuter i jeres gruppe hvilken betydning økonomi spiller i jeres hverdag og liv generelt. 

9.2: Behov, forbrug og økonomisk ulighed

I klassen ser I debatfilmen, hvor Lisbeth Zornig forklarer Maslows behovspyramide. Forsøg dernæst at komme med jeres egne konkrete eksempler på, hvad der skal til for at opfylde de forskellige lag i pyramiden.  

  • Hvor i pyramiden befinder dit/jeres forbrug sig oftest? 
  • Synes I, at Maslow har ret i, at hvis mennesket føler sig påskønnet og kan realisere sine ønsker og drømme, vil det motivere til endnu mere påskønnelse og selvrealisering?
  • Er der noget i vores samfund og tid vi lever i – som går op imod ideen om, at vi er forbrugssamfund? 

Forsøg at forklare tabel 9.1 for din sidemakker. Forsøg at placere jer selv, og jeres familier, i tabellen. Først efter indkomstgruppe. Derefter livskvalitet fra 0-10, hvor 10 er højest livskvalitet. 

  • Overvej om I synes der er en sammenhæng mellem indkomst og livskvalitet. Tal med hinanden om, hvorvidt I godt kunne tænke jer at have en anden placering i tabellen og i så fald hvorfor?
  • Undersøg ved hjælp af tabellen, hvordan forbrugsmønsteret kan være ens og forskellige i forskellige indkomstgrupper? Er der f.eks. sammenhæng mellem, hvor meget man tjener, og hvad man forbruger? 
  • Kan man anvende Maslows behovspyramide til at forklare forskelle og ligheder mellem forskellige indkomstgruppers forbrug?

9.3: Marked – udbud, efterspørgsel og prisdannelse

Se instruktionsfilmen: Hvordan fungerer markedet? Derefter forklarer du og din sidemand hinanden  

  1. Hvad markedet er
  2. Hvordan der sker en prisdannelse på markedet.
  3. Inddrag til sidst figur 9.2 i forklaringen, og brug begreberne udbud, efterspørgsel og markedsligevægt i din forklaring.

Giv eksempler til hinanden om, hvordan i hver især har været en del af et marked, hvor prisen var fastsat eller blev aftalt mellem køber og sælger. Det kan være, at du har solgt en koncertbillet eller købt en brugt cykel, og prisen blev forhandlet direkte mellem dig og en anden. 

Gå sammen med et andet par og diskutér markedets betydning for samfundsøkonomien. Se først på figur 9.3 og diskuterer dernæst med de øvrige i gruppen  

  1. Hvorfor kan efterspørgslen på en vare stige?
  2. Hvorfor kan efterspørgslen på en vare falde?
  3. Hvorfor kan en producent vælge kun at sende et begrænset antal af deres varer på markedet?
  4. Hvorfor kan en producent vælge at sende en stor mængde af den samme vare på markedet – og hvilken betydning vil det have for prisen?

9.4: Samfundsøkonomi og det økonomiske kredsløb

Snak med en siddemakker om følgende citat 

”Når vi i samfundsfag beskæftiger os med økonomi, så er det oftest samfundsøkonomi. Samfundsøkonomi handler om, hvilke overordnede behov der er i samfundet, og hvordan ressourcerne fordeles og anvendes mellem borgerne. For ligesom du må prioritere mellem behov i dit eget liv, så er der heller ikke ubegrænsede ressourcer i samfundet, så også her skal der prioriteres."

Lav en brainstorm over ressourcer der fordeles af samfundet og overvej dernæst, hvordan fx ressourcer som rent drikkevand, ren luft, sunde og bæredygtige åer og vandløb, uddannelse og lægehjælp alt sammen er begrænsede ressourcer og hvordan disse områder prioriteres i samfundet. Bliver de knappe ressourcer prioriteret rigtigt eller forkert….lav jeres prioriterede rækkefølge og så en list, hvor i rangerer områderne ud fra, hvordan I synes, at samfundet prioriterer. 

Gå sammen med to andre elever og se nu instruktionsfilmen: Hvad går det økonomiske kredsløb ud på? Hjælp hinanden i gruppen til at blive tydelige omkring, hvad det økonomiske kredsløb handler om og kan bruges til. I skal i den forbindelse bruge figur 9.4 fra bogen.  

Forsøg at inddrage alle de økonomiske sektorer fra det økonomiske kredsløb, og samarbejd om at komme med konkrete eksempler på de økonomiske aktører, som vi ser i kredsløbet; husholdninger, virksomheder, offentlige sektor, finansielle sektor og udlandet. 

Snak med hinanden om hvordan i hver især selv er og har været en del af det ”økonomiske kredsløb”, f.eks. hvordan har dit forbrug været en del af og påvirket det økonomiske kredsløb de seneste tre dage. 

Individuel refleksionsopgave. 

  • Undersøg, hvordan din uddannelsesinstitution indgår i det økonomiske kredsløb. 
  • Undersøg dernæst hvordan dit forbrug bidrager til dansk økonomi. Tag fx udgangspunkt i de ejendele som du har på eller har tæt ved dig fx mobiltelefon, tasker, tøj, musikafspillere computer, sko osv. Hvor komme disse varer fra? Undersøg, hvilke virksomheder der producerer, distribuerer, leverer og forhandler disse produkter. Brug hele tiden figur 9.4 . Forklar ejendelenes bevægelse i det økonomiske kredsløb. Vurder hvordan dit forbrug har bidraget eller bidrager til dansk økonomi.
  • Overvej om der er noget ved dit forbrug, som er uhensigtsmæssigt i forhold til vores viden om verdens knappe ressourcer og sliddet og forureningen af klimaet. 

Gå sammen med en ny makker og brug igen figur 9.4 til denne gang af undersøge, hvordan følgende seks økonomiske begivenheder kan påvirke den danske samfundsøkonomi. Husk at I skal bruge det økonomiske kredsløb til at besvare hvert af de fire spørgsmål: 

  • Hvis skatten sættes op, hvordan vil det så påvirke samfundsøkonomien?
  • Hvis lønnen på arbejde stiger, hvordan vil det så påvirke samfundsøkonomien?
  • Hvis skatten sættes ned på lønindkomst, hvordan vil det så påvirke samfundsøkonomien?
  • Hvis renten på udlån sættes ned, hvordan vil det så påvirke samfundsøkonomien?
  • Hvis virksomhedernes eksport af varer til udlandet falder, hvordan vil det så påvirke samfundsøkonomien?
  • Undersøg renten i forskellige banker og kreditinstitutioner – hvad koster det, hvis du f.eks. skal købe en lejlighed til 2.500.000 til en fast rente til 3,5% om året og forklar hvordan det påvirker det økonomiske kredsløb, hvis renten stiger eller falder 1% point (brug figur 9.4).

Undersøg skatten i Danmark: I Danmark tjente en dansker i gennemsnit 362.700 kroner i 2025. 

  • Forsøg at bruge figur 9.6 og forklar, hvad den gennemsnitlige dansker betaler i skat.
  • Undersøg, hvor mange danskere der betaler topskat.
  • Ifølge Danmarks Statistik er det 65-70% mænd og ca.30-35% kvinder der betaler topskat. Hvad kan forklaringen være på, at der er forskel på hvor mange mænd og hvor mange kvinder, der betaler topskat 
  • Diskutér, hvad det betyder, at topskattegrænsen er blevet rykket fra til 544.800 kroner i 2021 til i 2026 at være 777.900 kroner. 
  • Undersøg dine kvitteringer og forklar momsen på de varer, du har købt, og forklar hvordan momsen kan påvirke det økonomiske kredsløb (brug igen figur 9.4).

9.5: Hvad er god økonomi?

Sæt dig sammen med din sidemakker og: 

  1. Undersøg, hvordan man måler vækst?
  2. Hvorfor er det vigtigt, at der er vækst i samfundet?
  3. Hvorfor er et højt BNP kan være et udtryk for et lands rigdom og samtidig ikke nødvendigvis er et udtryk for velfærd blandt landets borgere.
  4. Hvordan har væksten været i den danske økonomi i de sidste 10 år – brug figur 8.6?
  5. Er der sammenhæng mellem økonomisk vækst og beskæftigelsen – sammenhold figur 8.6 og figur 8.7?
  6. Hvorfor er det vigtigt, at væksten i dansk økonomi er ca. 2 % om året – har det noget at gøre med det vi inden for økonomi kalder for produktiviteten?

Sæt jer nu sammen med et andet makkerpar så I udgør en gruppe. Undersøg ved hjælp af internettet: 

  1. Hvad lå den økonomiske vækst i Danmark på i 2025 (procent) og i det seneste kvartal. Forsøg at forklare hvad det er, den økonomiske vækst kan fortælle os om aktiviteten i samfundsøkonomien.
  2. Hvor stor er arbejdsløsheden i Danmark?
  3. Hvem hører ind under gruppen ”arbejdsløse”?
  4. Prøv at sammenligne ungdomsarbejdsløsheden for Danmark med andre lande i EU.
  5. Se figur 9.7. Der findes forskellige typer af arbejdsløshed. I skal diskutere de forskellige typer af arbejdsløshed igennem og forsøge at komme med nogle konkrete bud på, hvordan den enkelte type af ledighed bedst kan bekæmpes.

Sæt dig sammen med en ny makker og undersøg nu:

  1. Undersøg forholdet mellem eksport og import for perioden efter 2000 – eksempelvis ved at undersøge udviklingen på betalingsbalancen. 
  2. Forsøg at komme med faglige bud på, hvorfor der er udvikling i Danmarks handel med andre lande – kan det f.eks. skyldes den finansielle krise i slutningen af 2000erne, Corona-krisen, Ruslands krig mod Ukraine, USA's krig mod Iran osv. Forsøg at skrive faglige argumenter ned, der forklarer hvorfor der er ændringer i den økonomiske samhandel.   
  3. Hvilke tre lande eksporterer Danmark mest til?
  4. Hvilke tre lande eksporterer Danmark mindst til?
  5. Hvilke tre lande importerer Danmark mest fra?
  6. Hvorfor tror I, at Danmark importerer mest lige præcis fra de tre lande, som I har fundet frem til?

Gå sammen i en gruppe og undersøg hvorvidt den danske samfundsøkonomi bevæger sig i en grøn og bæredygtig retning. 

  1. Hvordan defineres bæredygtig udvikling? Og hvad er grøn vækst?
  2. Gennemgå figur 8.10 Hvad viser den?
  3. Kom på to-tre konkrete eksempler fra klimadebatten i Danmark, hvor ønsker om grøn og bæredygtig udvikling kan komme i konflikt med målet om økonomisk vækst.
  4. Find og undersøg FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
  5. Vælg et af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling og forklar, hvorfor det er vigtigt for bæredygtig udvikling.
  6. Diskutér, hvordan der er sammenhæng mellem FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.
  7. Undersøg, hvordan det står til med FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling i Danmark.
  8. Diskutér desuden - hvorfor der fortsat er problemer med: 
  9. I gruppen skal I ligeledes diskutere følgende…
    1. Diskutér, hvordan FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling kan implementeres i din hverdag, og hvilke muligheder og udfordringer det kan give. 
    2. Diskutér, hvordan der kan være konflikter mellem forskellige økonomiske mål fx: 
      1. Vækst i BNP og bæredygtig udvikling
      2. Lav inflation og lav arbejdsløshed

9.6: Økonomiske konjunkturer – opgang, nedgang og kriser

Individuelt arbejde: Se først instruktionsfilmen: Hvad er økonomiske konjunkturer? Kig dernæst på figur 9.11 og skriv kort ned (lille redegørelse) hvad en økonomisk konjunktur er og hvilke fire økonomiske konjunkturer vi typisk taler om.   

Gå sammen med en makker:

  1. Forklar hinanden - Hvad er økonomiske konjunkturer? 
  2. Gennemgå sammen de fire konjunkturer. (en for en) 
  3. Forklar, hvordan og hvorfor en konjunktur skifter til en anden konjunktur, fx hvorfor bevæger den danske samfundsøkonomi sig fra en økonomisk højkonjunktur til en økonomisk nedgangskonjunktur.
  4. Giv eksempler, fra perioden 2000-2025, på tidspunkter, hvor Danmark har oplevet nedgangs- og lavkonjunkturer og forsøg at forklare, hvorfor det er sket.
  5. Giv dernæst eksempler på tidspunkter, hvor Danmark har oplevet opgangs- og højkonjunkturer og forsøg at forklare, hvorfor det er sket.
  6. Undersøg afslutningsvis, ved at bruge jeres viden om de økonomiske mål; økonomisk vækst i BNP, arbejdsløshed, inflation, betalingsbalancen den offentlige sektors indtægter og udgifter samt balancen på statens finanser, hvordan det står til med dansk økonomi lige nu. 

9.7: Økonomisk politik

Finanspolitik

Sæt jer sammen i grupper og kig grundigt på figur 9.12 – derefter skal I fortsætte de nedenstående korte sætninger med jeres viden om, hvad der typisk sker, når denne type finanspolitik bliver ført.  

  • Skatten sættes ned og det påvirker forbruget, fordi…
  • Det offentlige forbrug bliver øget og det betyder…
  • De offentlige investeringer øges, hvilket betyder at…

Benyt nu figur 9.13 og på samme måde som ovenfor, skal I nu fortsætte disse korte sætninger. 

  • Skatten sættes op og det påvirker forbruget, fordi…
  • Det offentlige forbrug sættes ned, og det betyder …
  • De offentlige investeringer reduceres og det betyder…

I gruppen skal I dernæst diskutere følgende to ting: 

  • Hvilke økonomiske mål kan blive forbedret, hvis regeringen fører en mere ekspansiv finanspolitik? Vurdér, hvilke økonomiske mål der ofte kan blive forværret ved brug af en ekspansiv finanspolitik
  • Hvilke økonomiske mål kan blive forbedret, hvis regeringen fører en mere kontraktiv finanspolitik? Vurdér, hvilke økonomiske mål der ofte forværres ved brug af en kontraktiv finanspolitik.

Pengepolitik

Sæt dig sammen med en makker og fortsæt nedenstående sætninger: 

  • Renten på lån falder og det fører til at …
  • Renten på lån stiger og det fører til at …

Sammen med din makker skal I nu ”lege”, at I er pengepolitiske-eksperter. Det I skal gøre er, at I skal skrive et kort indlæg 15-25 linjer, hvor I argumenterer for, hvad det kan have af samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis nationalbanken laver en rentestigning? Og hvad det kan have af konsekvenser hvis nationalbanken laver en rentesænkning? Når I skriver det korte indlæg, er det vigtigt, at I bruger figur 9.4 (Det økonomiske kredsløb) aktivt og tydeligt viser, i jeres argumentation, hvilke af de økonomiske mål, som I mener kan forbedres ved brug af hhv. en kontraktiv og ekspansiv pengepolitik. Vurdér afslutningsvis, hvilke økonomiske mål der forværres af hhv. en kontraktiv og ekspansiv pengepolitik. Når I har gjort det, så går I sammen med et andet makkerpar og læser jeres korte oplæg op for hinanden. 

Strukturpolitik 

Sæt dig ned, overvej og skriv ned, hvilket eller hvilke økonomisk(e) instrument, som du ville anvende, hvis du var beskæftigelsesminister i Danmark? Vil det være den såkaldte stramningsstrategi eller opkvalificeringsstrategien? I din skriftlige begrundelse skal du kunne argumentere for både muligheder og begrænsninger ved din strategi. Når du har skrevet din tekst, så går du sammen med to andre – og her præsenterer I hinanden for jeres argumenter og diskuterer, hvad der fungerer godt ved hinandens tekster, men også hvad der kan forbedres således fagligheden styrkes.

Se de nuværende partifilm om fattigdom og ulighed (hvis de er tilgængelige på hjemmesiden www.luksamfundetop.dk ). Hvis filmene ikke er tilgængelige, så undersøg i stedet følgende partier på nettet i forhold til partiernes holdninger til strukturpolitik. 

  • Hvem af partierne Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre tror I vil være mest tilbøjelig til at benytte sig af stramningsstrategien? Brug gerne figurerne 9.14 og 9.15.
  • Hvem af partierne Konservative, Enhedslisten og Radikale Venstre vil være mere tilbøjelige til at benytte sig af opkvalificeringsstrategien? Brug gerne figurerne 9.14 og 9.15.

9.8 Økonomiske systemer og det danske arbejdsmarked

Individuel refleksionsopgaver: 

  • Skriv ned de tydeligste forskelle du kan se på henholdsvis markedsøkonomi, blandingsøkonomi og planøkonomi. Bestem dernæst hvilket økonomiske system bruges i Danmark? 
  • Overvej hvilken af de tre typer af økonomiske systemer som du synes ville være bedst at benytte sig af i forhold til at skabe et grønt og bæredygtigt miljø og klima. Overvej samtidigt om dette valg af økonomisk system vil kunne få nogle negative konsekvenser for ønsket om mere økonomisk vækst.
  • Gå sammen med en makker og præsenter og lyt til hinandens forskellige argumenter. 

Danmark er kendt for et organiseret arbejdsmarked – som ofte blot kaldes for ”den danske model”, Sæt dig sammen med en makker og tal om, hvad I mener kendetegner den danske model. Her kan I benytte jer af bogens tekst (afsnit 9.8 og denne video fra youtube  ”Hvad er den danske model?”. 

Diskuter med hinanden om I vil kunne forklare følgende fem begreber for hinanden og andre; arbejdsmarkedets parter, arbejdsgiverne, fagforeninger, overenskomster, trepartsforhandlinger. 

Gå sammen med et andet makkerpar og snak med hinanden om følgende to spørgsmål

  • Har I et job i jeres fritid (fritidsjob)? 
  • Hvad er timelønnen som I modtager og hvad kan forklare, at der er en fast timeløn der, hvor I arbejder? 
  • Er der altid en fast timeløn på lønnet arbejde i Danmark – undersøg evt. ved brug af nettet.
  • På det job som I har, får I så løn, selvom i bliver syge og ikke kan komme på arbejde, den dag hvor I skulle have en vagt? Hvad kan forklare, at nogle får løn under sygdom mens andre ikke gør? 
  • Får alle feriepenge i Danmark? Eller er der nogle som ikke får?
  • Læs følgende to artikler og sammenlign dernæst artiklernes argumenter om, hvad der er forskelle på de såkaldte røde og gule fagforeninger kan og ikke kan. Diskuter dernæst hvad I tror der er årsagerne til, at de gule fagforeninger oplever medlemsfremgang mens de traditionelle røde fagforeninger oplever tilbagegang. 
    1. Seks grunde til, at de gule ikke er rigtige fagforeninger, af Jakob Esman, 8 marts 2018, Pio Pio, https://piopio.dk/seks-grunde-til-at-de-gule-ikke-er-rigtige-fagforeninger 
    2. Så kom nyheden de røde fagforeninger frygtede, af Lars Halskov og Thomas Flensburg, Politiken d.19. maj 2026. (Denne artikel kan ligge bag betalingsmur https://politiken.dk/danmark/art10841262/Så-kom-nyheden-de-røde-fagforbund-frygtede )

 

Individuel refleksionsopgave: Se på figur 9.17 den såkaldte flexicurity model og skriv ned, hvad det er denne model viser og hvorfor den er unik for Danmark og de øvrige skandinaviske velfærdsstater. 

Gå sammen med en makker og præsenter og lyt til hinandens små redegørelse for, hvad der kendetegner flexicurity-modellen.