Afsnit 4.1: Livsformer

Læs de tre små case-historier om Kirsten Sørensen, Fatima Ceric og Søren Hansens liv og daglige prioriteringer, og forhold jer dernæst til følgende spørgsmål. Du finder de tre case-historier her.

Hvordan prioriterer de tre personer arbejde, fritid, penge, interesser, ambitioner, familie og venner internt og i forhold til hinanden.
Brug figur 4.1 og forsøg at bestemme hvilken livsform, som du/I tror, at hver af de tre personer lever.
Hvordan vil du gerne leve dit liv i forhold til arbejde og fritid?

(kan laves som lektie – og så kan der evt. anvendes lidt undervisningstid til at eleverne kan forberede spørgsmålene til det interview som eleven kan lave) Lav et interview med et familiemedlem, en ven som er ældre end dig eller lignende. Det må gerne være en person fra generationen før dig eller fra generationen før igen (f.eks. bedsteforældre).

Du skal stille dem et spørgsmål, som får dem til at fortælle dig noget om, hvordan deres forventninger til livet var, da de var på din alder. Du kan hjælpe dem lidt ved at stille opfølgende spørgsmål som, ”hvad var dine forventninger til uddannelse, arbejde, kærlighed, familie, til det at rejse ud i verden, til det at realisere dig selv, da du var i min alder?”

Udfyld skemaet livsformer. Er der sammenhæng mellem dine forældres eller bedsteforældres arbejde og de holdninger og værdier, som de giver udtryk for i det daglige? Skriv svarene ind i figuren. Du finder skemaet her.

Undersøg, hvilken livsform du selv mener at udleve? Fx hvad er forholdet mellem den tid du bruger på fritid og på skolearbejde? Skriv svaret ind i figuren.

Sammenlign de svar du har fået i din figur, med din siddemakker/gruppe og diskuter, hvorfor resultatet er blevet, som det er. Fx hvorfor de personer du har interviewet, havde anderledes forventninger til livet end du har i dag osv.

Diskuter i forlængelse heraf, om vi altid kan bestemme en persons livsform, alene ud fra det arbejde som personen har.

Undersøg I en gruppe - hvilke jobs som er særligt populære i Danmark. Diskuter dernæst hvad der kan forklare, at nogle jobs er meget mere populære end andre, og diskuter om det kan være et problem for det danske samfund, at der er så stor forskel på, hvilke jobs som vi synes er hotte og hvilke der ikke er så hotte. Forsøg at inddrage jeres viden om livsformer i forhold til at forklare, hvorfor nogle jobs har mere status end andre - I kan benytte jer af denne artikel, til at se, hvilke jobs der er hotte ”Her vil danskerne helst arbejde” https://finans.dk/okonomi/ECE18176752/se-listen-her-vil-danskerne-helst-arbejde/

Afsnit 4.2: Livsstil

Kig på figur 4.2 (Minervamodellen) og se dernæst begrebsfilmen, hvor Henrik Dahl forklarer livsstilssegmenterne.
Undersøg og bestem, ved brug af Minervamodellen, dine forældres livsstil. Det vil sige kig på Minervamodellen figur 4.2 og skriv ned med stikord, hvilke segment(er) dine forældre befinder sig i. Undersøg dernæst hvilket segment som du selv hører til. Det gør du ved at benytte dig af det såkaldte ”Gallups livsstilskompas” (søg det frem via nettet).
Sæt dig nu sammen med en makker og stil nogle forskellige livsstilsspørgsmål (5-6 stykker). På baggrund af hvad makkeren svarer, så prøver du at placere makkeren i minervamodellen og omvendt. Tal om, hvorfor I placerer jeres makker lige præcis der.
Lav øvelsen på Handlerummet
Handlerummet. Brug jeres viden om Minvervamodellen til at arbejde i det virtuelle handlerum. Handlerummet er et lille undervisningsmateriale, som giver elever muligheder for at anvende deres viden om identitet, minervamodellen, sociale grupper osv. Handlerummets sigte er at styrke elevernes bevidsthed om de mekanismer som sker, når vi mennesker handler på digitale platforme (både rationelle og irrationelle valg). Og det er beregnet til at vare 1 modul. Lav ”Mini-projektet” her.
Diskuter og bestem, sammen med en gruppe på tre personer, hvilke segmenter (brug Minervamodellen) tre reklamer, som I selv vælger, retter sig mod. Diskuter i den forbindelse, hvad der er vigtigt for, at en reklame rammer sit segment og vurder, hvilken af de tre reklamer, som I mener, er den bedste. I skal notere jeres vurdering ned på papir eller computer.

Afsnit 4.3: Pierre Bourdieu

Undersøg hvilke kapitaler din familie og du selv er i besiddel af? Det kan i den forbindelse være en god ide lige at se/gense instruktionsfilmen om Pierre Bourdieus begreber for lige at få helt styr på kapitalerne. I forbindelse med at du/I genser instruktionsfilmen er det en god ide, at udfylde skemaet Kapitaler.
Brug dernæst skemaet Kapitaler II til at finde ud af, hvordan du kan ændre på dine kapitaler, men også, hvad der kan true dine eksisterende kapitaler. Når du har udfyldt figuren, skal du sammenligne med din makker og diskutere jeres svar igennem.
Forsøg at lave en lille kapitalundersøgelse i jeres klasse. Er der forskel på, hvilke kapitaler som drenge og piger har i klassen? Hvilken af Bourdieus centrale kapitaler, synes at være den mest fremtrædende kapitalform i jeres klasse? Tror I, at denne kapitalform, også er den mest udbredte på jeres skole? Forklar, hvordan det kan være. Diskuter i klassen, om det er vigtigt at have kapitaler og vurder, hvilken af de tre kapitalformer der er vigtigst
Se debatfilmen indkomstudviklingen i Danmark. I videoen taler Aydin Soei om, at problemet ikke handler så meget om økonomisk kapital som kulturel kapital. Hvad mener han med det? Hvilken rolle spiller uddannelse i forhold til ulighed i samfundet? Hvorfor tror du, at det kan være sværere for elever som kommer fra hjem uden så meget kulturel kapital at gå i gymnasiet? I har jo alle sammen de samme lærere, de samme bøger osv.? Og hvad tænker du/I man kan gøre for at rette op på uligevægten?

Afsnit 4.4: Levevilkår

Sæt dig sammen med en makker og find ud af, hvilken socialklasse, som du er en del af i det danske samfund. Er det mon Overklassen, Højere middelklasse, Middelklassen, Arbejderklassen eller Uden for arbejdsmarkedet? Inden I går i gang med at finde ud af, hvilken social klasse, som I hører til, så skal I lige have helt styr på, hvad det er som ligger til grund for inddelingen af de sociale klasser i Danmark – derfor skal I først se instruktionsfilmen Social stratifikation og sociale klasser for helt at få styr på begreberne.
Efter I har set instruktionsfilmen, kigger i nu på de sociale klasser (figur 4.5) og forsøger ud fra dette, at bestemme, hvilken social klasse, som du og dine forældre befinder sig I. Det er også en god ide, at gå ind på https://klassesamfund.dk for her kan du/I gå ind og undersøge, hvilke klasse som du/I tilhører. Hver hele tiden opmærksom på, de faktorer eller inddelingskriterier som bruges til at placere jer og alle andre i socialklasseanalysen.
Diskuter med hinanden, hvad der kan forklare, at I og/eller jeres familie placerer sig hvor I/de gør i socialklassemodellen (figur 4.5). Er man placeret i gruppen uden for arbejdsmarkedet, så kan der være nogle helt klare årsager til dette (man kan være så reduceret af helbredsmæssige årsager, at man ikke kan have et fuldtidsarbejde) eller hvis man hører til den højere middelklasse så kan det handle om, at ens forældre har en lang videregående uddannelse osv. Diskuter desuden hvad I tror det betyder for jeres fremtidige liv, hvilken socialklasse som I kommer fra? Her må I gerne trække og inddrage jeres viden om Pierre Bourdies teori.
Sæt dig med en makker og se debatfilmen om klasseforskelle i Danmark. Hvad fortæller Lisbeth Zornig om, at vokse op i underklassen? Hvorfor kan det være vanskeligere for en ung fyr fra Mjølnerparken at møde en økonomisk velstillet ung kvinde osv. Reflekter sammen med din sidemakker over, hvorfor der findes disse sociale klasseskel, som vi ser i samfundet.

Afsnit 4.5: Social mobilitet og social arv

Undersøg tabel 4.1 og figur 4.7 og forklar, hvad de viser om ulighed og social mobilitet. Diskuter dernæst hvorfor der kan være sammenhænge mellem forældrenes uddannelsesbaggrund og børnenes karaktergennemsnit.
Læs dernæst afsnittet ”Uddannelse er nøglen til at bryde den sociale arv i bunden” fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråds rapport ”Den sociale arv brydes i højere og højere grad med uddannelse” fra juni 2025 https://www.ae.dk/analyse/2025-06-den-sociale-arv-brydes-i-hoejere-og-hoejere-grad-med-uddannelse Svar på følgende spørgsmål
- A) Hvordan synes uddannelsesniveau at have indflydelse på en række andre livsområder?
- B) Hvad kan vi gøre for at mindske uddannelsesuligheden i Danmark – her kan det i øvrigt være en god ide (hvis man har tid) at inddrage denne podcast omkring ulighed i uddannelse fra 2022. Den giver et godt indtryk af de udfordringer kan være med at bryde den sociale arv i det danske uddannelsessystem. ”Vi kæmper som Sisyfos mod ulighed i uddannelse” af Matilde Weirsøe https://dpu.au.dk/asterisk/asterisk100/vi-kaemper-som-sisyfos-mod-ulighed-i-uddannelse
Tal med hinanden om, hvilken form for social mobilitet - som der er tale om - når vi sammenligner forældres og børns uddannelsesniveauer.
Se debatfilmen om social mobilitet. Mange af debattørerne nævner folkeskolen som et vigtigt element. Hvad er det de mener folkeskolen kan? Diskuter det med din sidemakker og brug din viden om primær, sekundær og dobbelt- og tertiær socialisering. Brug desuden Bourdieus begreber om kapitaler, habitus og felter til at diskutere det. Se figur 4.4. Gense evt. instruktionsfilmen om Pierre Bourdieus begreber for at få helt styr på begreberne.
Se debatfilmen om social arv. Start med at forklare hinanden hvad begreberne positiv og negativ social arv handler om. Diskuter dernæst hvad du tror er skyld i, at det stadig kan være svært at bryde med negativ social arv. Dette på trods af, at den danske velfærdsstat gør rigtig meget for at give en række sociale ydelser som gratis uddannelse, børnepenge, statens uddannelsesstøtte (SU) og meget mere. I filmen taler Aydin Soei om uddannelse, forældrenes påvirkning overfor de øvrige omgivelsers påvirkning. Hvad er hans pointe?
Se debatfilm om mønsterbrydere. Hvad vil det sige at være en mønsterbryder? Undersøg om der er mønsterbrydere (gerne hvor mange i procent) i jeres klasse. Diskuter resultatet. Se dernæst dette lille klip med forsker Emil Falsled om hans syn på begrebet mønsterbryder https://www.facebook.com/watch/?v=1218111610011166

Afsnit 4.6: Ulighed

Undersøg udviklingen i økonomisk ulighed i Danmark. Udled først hvad der er sket med indkomstudviklingen i Danmark fra 2013-2023 (brug tabel 4.2 nyere tal må gerne inddrages). Udled dernæst hvordan udviklingen i økonomisk formue har været i Danmark i perioden 2020-2024. Brug rapporten ”De rigestes formuer vokser kraftigt: Steget med 31 procent siden 2020” fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 27 februar 2026. https://www.ae.dk/analyse/2026-02-de-rigestes-formuer-vokser-kraftigt-steget-med-31-procent-siden-2020
Hvad mener I kan forklare den stigende ulighed i Danmark? Lav en brainstorm over det. Kan det for eksempel være finanskriser, skattelettelser, kontanthjælpslofter, en doven underklasse, en grådig overklasse? Stigning på boliger, flere mennesker i beskæftigelige osv. Kom selv med flere forslag.
Se debatfilmen om indkomstudviklingen i Danmark. Forklar problematikken ud fra Bourdieus begreber om økonomisk, kulturel og social kapital. Og kom med løsningsforslag til hvordan Danmark kan styrke mulighederne for at forbedre mulighederne for flere borgere og gør det muligt at bryde med negativ social arv? Se måske instruktionsfilmen om Pierre Bourdieus begreber for at få helt styr på kapitalerne.
Undersøg udviklingen i ulighed geografisk – er der områder i Danmark som er mere økonomisk velstillede end andre – brug bl.a. denne
Kig på figur 4.8 hvad viser figuren – diskuter figuren og Professor Mads Meier Jägers Pointe om at den sociale arv bl.a. stammer fra, hvad forældrene kan byde ind med og tilbyde børnene i deres opvækst. Diskuter hvorvidt I er enige eller uenige med med professor Jäger.
Læs artiklen ”Vi er på vej væk fra hinaden” af Christian Johannes Idskov fra Politiken d.11 juli 2026 (er muligvis bag betalingsmur) https://politiken.dk/debat/art10901494/»Vi-er-på-vej-væk-fra-hinanden og svar på nedenstående spørgsmål
- Hvad er hovedbudskabet i debatartiklen?
- Hvad er ifølge forskeren Rasmus Landersø årsagerne til at danskerne bevæger sig stadig længere væk fra hinanden?
- Hvad ligger gini-koefficienten på i Danmark (Gini-koefficienten er en måde økonomisk at måle uligheden på, hvor jo tættere man er på 1 eller 100 desto større økonomisk ulighed og jo tættere man er på 0 jo tættere på fuldstændighed økonomisk lighed) og hvordan har udviklingen været siden 1990?
- Hvad viser figuren ”Æblet falder ikke så langt fra stammen”….der er med i artiklen?
- Hvordan deler vi os op i skole og i boligområder?
- Hvad mener Rasmus Landersø er løsningerne på at forhindre en stigende social ulighed og hvor social arv spiller for stor en rolle?

Afsnit 4.7: Ulighed ja, men er der også fattigdom i Danmark?

Undersøg, hvad de 10% fattigste og de 10% rigeste i Danmark tjener. Sammenlign indkomsterne.
Undersøg det område som jeres gymnasium er placeret i, i Danmark. Hvordan ser de gennemsnitlige familieindkomster ud? Eller hvordan placerer området sig økonomisk i forhold til andre dele af landet? Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er et godt sted at kigge for at finde de relevante data.
Undersøg hvad forskellige politiske partier mener om fattigdom i Danmark og om der skal gøres noget ved den. Brug nettet til at finde ud af det.
Sæt dig med en makker og undersøg og diskuter figur 4.10 – hvilke af de forskellige områder ville du mindst undvære? Er der nogle af tallene som overrasker jer?
Skal vi i Danmark acceptere, at forholdsvis mange mennesker ender som fattige eller socialt udsatte? I skal forsøge at komme med et løsningsforslag (strategi) til, hvordan vi i Danmark kan minimere grupperne af fattige og socialt udsatte og her må I gerne anvende jeres viden om, hvad det har af konsekvenser når eksempelvis børn vokser op i relativ fattigdom.
Hvad tænker du, at du selv, din familie og resten af det danske samfund kan gøre for at socialt udsatte ikke ekskluderes fra det danske samfund?