Øvelsesopgave - Partiernes holdninger til ligestilling mellem kønnene i partifilmene og på deres hjemmesider
Se partifilm fra hvert parti om ligestilling.
- Redegør for, hvad de forskellige partier forholder sig til ligestilling. Skriv det ned! Brug skemaet.
- Sammenlign: Hvad er der af forskelle og ligheder på tværs af partierne?
- Undersøg: Hvilke begreber nævnes i partifilmen? Nævnes fx rettigheder og pligter? Eller løsninger og politiske tiltag?
- Diskutér: Er der noget som kommer bag på jer at de ikke nævner?
Undersøg partiernes hjemmesider for politik og holdninger til ligestilling.
- Redegør de forskellige partiers politik og holdninger til ligestilling. Skriv det ned! Brug skemaet.
- Sammenlign: Hvad er der af forskelle og ligheder på tværs af partierne?
- Undersøg: Hvilke begreber nævnes? Nævnes fx rettigheder og pligter? Eller løsninger og politiske tiltag?
- Diskutér: Er der noget som kommer bag på jer at de ikke nævner?
Øvelsesopgave - Partiernes holdninger til ligestilling mellem kønnene i partifilmene og på deres hjemmesider
- Undersøg på nettet, hvor mange kvindelige og mandlige borgmestre der er i Danmark.
- Undersøg kønsfordelingen i det danske folketing. Brug fx https://menneskeret.dk/viden/udgivelser/folketingsvalg-koen-datakatalog
- Lav en liste over argumenter for og imod, at det har betydning, at der er en lige fordeling af mænd og kvinder i Folketinget. Brug filmen om kønsfordelingen i Folketinget til inspiration: luksamfundetop.dk: debatfilm.
- Diskutér, hvorfor der er en skæv kønsfordeling inden for politik i Danmark, og hvorvidt den er under forandring.
Øvelsesopgave – Sexisme og seksuel chikane
- Se filmen om sexisme. Sæt jer i en gruppe af fem og fortæl, om nogen af jer har oplevet at have været udsat for sexisme.
- #Metoo har skabt en voldsom debat i det danske samfund om seksuelle krænkelser og sexisme. Undersøg, hvad #Metoo handler om?
- Hvorfor har #Metoo og skabt så voldsom en debat. Både i Danmark og verden?
- Hvor mange mennesker har oplevet sexisme - er der lige mange kvinder og mænd som oplever sexisme - undersøg det via nettet? Brug fx https://seksuelchikane.dk/viden/ og https://bm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2024/03/saerligt-yngre-kvinder-udsaettes-for-seksuel-chikane-naar-det-sker-for-maend-fortaeller-de-ikke-om-det/
- Hvilke forklaringer er der på, at sexisme og seksuel chikane er et problem i det danske samfund? Brug jeres viden om kønsroller til at diskutere, hvorfor sexisme opstår.
- Diskuter hvad der kan gøres for at seksuelle krænkelser og sexisme minimeres i det danske samfund.
Øvelsesopgave – Rettigheder og ligestilling 1
- Se filmen om transpersoners rettigheder.
- Diskuter, hvordan politiske beslutninger kan få indflydelse på folks private liv.
- I filmen nævnes nogle fordele og ulemper, som en konkret politisk beslutning kan få. List fordele og ulemper op og tal om dem med din sidemakker.
- I filmen om transpersoners rettigheder bliver begrebet ”symbolpolitik” nævnt. Hvad betyder det?
- Brug filmen til at diskutere, om der er formel ligestilling mellem kønnene i Danmark. Se dernæst filmen om kønsfordelingen i Folketinget. Brug din viden om formel ligestilling til at tale om kønsfordelingen i folketinget.
Øvelsesopgave – Rettigheder og ligestilling 2
- Se filmen indkomstforskellene mellem mænd og kvinder.
- Brug din viden om formel ligestilling til at tale om lønforskelle mellem mænd og kvinder i Danmark. Brug også: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/ligestilling til at undersøge den aktuelle lønforskel mellem kvinder og mænd.
- Diskuter hvorvidt I er tilhængere af formel lighed eller resultatlighed.
- Diskuter ud fra de film I allerede har set om ligestilling, hvordan den politiske debat overordnet er delt op i to holdninger: dem der vil regulere via lovgivning og dem der mener, at staten ikke skal blande sig.
Øvelsesopgave – Kønsfordeling på arbejdsmarkedet
I filmen om kønsfordeling på arbejdsmarkedet nævnes flere løsningsforslag til den ulige kønsfordeling. Anne Sophia Hermansen mener, at kvinderne skal vælge deres mænd ud fra hvilket arbejde, de gerne selv vil have. Hvorfor siger hun det? Brug også: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/ligestilling.Tag selv stilling til det løsningsforslag.
Øvelsesopgave – Øremærket barsel
Brug Google til at undersøge, hvad øremærket barsel er. Brug også: https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/ligestilling. Hvilke argumenter kan I finde for og imod øremærket barsel? Hvad mener I selv om lovgivning på barselsområdet?
Øvelsesopgave – Kvoter og bestyrelsesposter
Brug Google til at undersøge, hvad kønskvoter i bestyrelser er.
Hvilke argumenter kan I finde for og imod kønskvoter?
Hvad mener I selv om lovgivning på bestyrelsesområdet?