Afsnit 10.1: Velfærd og velfærdstrekanten
- Sæt dig sammen med sidemakkeren. Hjælp hinanden med at komme med eksempler på henholdsvis velstand og velfærd, og sæt ord på hvordan du oplever dine velfærdsbehov for: at have, at elske og at være. Diskutér, om man kan have velstand uden velfærd, og velfærd uden velstand.
- Sammen med din makker undersøger i nu Better Life Index og her taler i med hinanden om, hvilke af de forskellige faktorer der spiller den største rolle i jeres liv. I kan trække cursoren på de forskellige faktorer ude til venstre i billedet på denne hjemmeside. Diskuter hvorfor I mener, at lige præcis disse faktorer er afgørende for jer til at få et god og tilfredsstillende liv. https://www.oecd.org/en/data/tools/well-being-data-monitor/better-life-index.html
Afsnit 10.2: Tre forskellige velfærdsstatsmodeller
- Sammen med din sidemakker ser I instruktionsfilmen: Hvad går de tre velfærdsmodeller ud på? Dernæst svarer I på nedenstående spørgsmål:
- Hvad er forskellene på den universelle, den residuale og den korporative velfærdsmodel? I skal her huske at benytte jer af velfærdstrekanterne for hver af velfærdsmodellerne (figurerne 10.3, 10.4 og 10.5).
- Undersøg, hvilke lande der har den universelle, den residuale og den korporative velfærdsmodel.
- Hvilke ideologier ligger til grund for de tre forskellige velfærdsstatsmodeller, og hvilke argumenter tror i, at de tre forskellige ideologier ville komme op med, hvis du skulle forklare, hvorfor man skulle vælge enten den residuale, den korporative eller den universelle? Det er her en god idé, at I kigger tilbage i bogen til kapitel 5 der netop handlede om politiske ideologier.
- Undersøg, hvorfor vi i Danmark har valgt den universelle velfærdsmodel. Her skal I benyttet jer af nettet til at undersøge, hvilke argumenter som de forskellige politiske partier bruger, når de taler om at redde, forandre eller begrænse den danske velfærdsmodel?
- Diskuter med din makker fordele og ulemper ved de forskellige velfærdsmodeller. Her skal I benytte jer af figur 10.6 ”Sammenligning af de tre velfærdsmodeller”.
Diskuter som afslutning med resten af klassen – hvilke ting i det danske samfund, der gør jer glade og lykkelige? Husk I skal kunne forklare, hvorfor lige præcis disse ting gør jer glade eller lykkelige.
Afsnit 10.3: Velfærdsstatens udfordringer
Sæt dig alene og kig på figur 10.7 og forsøg, med egne ord, at beskrive styrker, svagheder, muligheder og begrænsninger ved den danske velfærdsstat, efter hvad du synes du ved på nuværende tidspunkt. Dernæst prøver du selv at lave en figur som 10.7, men nu skal du forsøge at tilføje andre og nye udfordringer til velfærdsstaten. Når du har gjort det sætter du dig sammen med en sidemakker og taler jeres forskellige forslag igennem. Der kan opsummeres med en fælles figur/mindmap på klassen.
- Gå sammen i en gruppe og undersøg nu den danske velfærdsstats interne udfordringer. Det vil sige, at I skal undersøge følgende
- Hvorfor kan den demografiske udvikling og mangel på arbejdskraft udfordre den danske velfærdsmodel? I jeres undersøgelse skal I bl.a. inddrage figur 10.8, men I skal også undersøge denne interne udfordring ved brug af internettet (indhente informationer og data). F.eks. kan disse to, fra Danmarks Statistik være relevant. https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/offentlig-oekonomi/udgifter-til-sundhed https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningsfremskrivning
- Hvorfor kan stigende forventninger, reduceret offentlig kvalitet og øget arbejdspres udfordre den danske velfærdsmodel? I jeres undersøgelse skal I bl.a. inddrage figur 10.9, men I skal også undersøge denne interne udfordring ved brug af internettet (indhente informationer og data). F.eks. kan denne artikel fra Zetland være relevant at inddrage, ”2,7 millioner danskere har privat sundhedsforsikring. Her er to forfatteres bud på fremtidens velfærdsstat”. https://www.zetland.dk/historie/s8D33Rzv-men2Y0jl-2c62c
- Hvorfor kan stigende ulighed og forskelle i sundhed og mellem geografiske egne udfordre den danske velfærdsmodel? I jeres undersøgelse skal I bl.a. inddrage tabel 4.2 fra kapitel 4 og tabel 10.1 og figurerne 10.10 og 10.11 fra kapitel 10. I kan også med fordel inddrage følgende analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) ”Uligheden vokser det bør tages alvorligt”, fra 23 januar 2025, https://www.ae.dk/debatindlaeg/2025-01-uligheden-vokser-det-boer-tages-alvorligt
- Hvorfor kan Individualiseringstendenser og privat velfærdsforsikringer udfordrer den danske velfærdsmodel? I jeres undersøgelse kan i anvende denne ”Liberal debattør: flere og flere borgere fravælger velfærdsstaten, af dr.dk https://www.dr.dk/nyheder/politik/liberal-debattoer-flere-og-flere-borgere-fravaelger-velfaerdsstaten
- I samme gruppe skal I undersøge velfærdsstatens eksterne udfordringer, men inden I undersøger de eksterne udfordringer, skal I, i gruppen, svare på følgende:
- Forklar hvad økonomisk globalisering er og giv eksempler på, hvordan du kan købe varer fra hele verden, undersøg fx de ejendele du har som telefon, computer, tøj osv. Hvor kommer de fra?
- Hvad vil det sige, at have høje produktionsomkostninger. Forklar det og find aktuel viden om det. Forsøg, om I kan finde løsninger på udfordringen.
- Hvad handler Outsourcing og stordriftsfordele om. Find aktuel viden om disse to forhold og forsøg om I kan finde løsninger på udfordringen.
- Undersøg nu i gruppen:
- Hvorfor kan (økonomisk) globalisering og social dumping udfordrer den danske velfærdsstat? I jeres undersøgelse skal I inddrage bogens tekst men I kan også anvende nedenstående analyse ”Dansk økonomi står stærkt i trods global usikkerhed” fra AE, 19 august 2025. https://www.ae.dk/prognose/2025-08-dansk-oekonomi-staar-staerkt-trods-global-usikkerhed
- Hvorfor kan immigration og integration udfordrer den danske velfærdsstat? I jeres undersøgelse skal I komme ind på bogens tekst, men I kan også anvende denne artikel ”Flere og flere unge med ikke vestlig baggrund får en uddannelse”, fra AE, d.23. juli 2026. https://www.ae.dk/analyse/2026-07-flere-og-flere-unge-med-ikke-vestlig-baggrund-faar-en-uddannelse
- Diskuter i gruppen, på baggrund af jeres to undersøgelser af de eksterne udfordringer – hvorvidt den danske velfærdsmodel synes udfordret på disse to områder for øjeblikket, eller om der i stedet er positive tendenser til, at begge eksterne udfordringer kan bidrage til at gøre den danske velfærdsmodel stærkere og mere langtidsholdbar.
- Gå sammen med en sidemakker og undersøger og diskuter følgende:
- Udvidelsesstrategien, hvad handler den om (inddrag figur 10.12). Find aktuel viden om den og diskuter muligheder og begrænsninger ved denne strategi. Når I anvender figur 10.12 diskuter da, hvilke af udvidelsesmulighederne I ville hælde til, hvis det var jer der var politikere? Og hvilke ville I bestemt ikke hælde til? Hvorfor? Hvorfor ikke?
- Nedskæringsstrategien, hvad handler den om? Find aktuel viden om den og diskuter muligheder og begrænsninger ved denne strategi.
- Omprioriterings- og digitaliseringsstrategien, hvad handler den om? Find aktuel viden om den og diskuter muligheder og begrænsninger ved denne strategi.
Benyt skemaet til at få alle de ideer du og din makker har til, hvordan I mener at staten, markedet og civilsamfundet sammen og/eller hver for sig kan sikre velfærdsstatens fortsatte beståen. Hvordan kunne de tre samfundsarenaer f.eks. løse de demografiske, borgernes forventningspres? Tænk over globalisering, arbejdsstyrke, offentlige udgifter og skat når I udfylder skemaet.
| Stat | Marked | Civilsamfund |
Intern udfordring 1 |
|
|
|
Intern udfordring 2 |
|
|
|
Intern udfordring 3 |
|
|
|
Intern udfordring 4 |
|
|
|
Ekstern udfordring 1 |
|
|
|
Ekstern udfordring 2 |
|
|
|
- Individuelt arbejde - se instruktionsfilmen: Hvad er forskellen på en velfærdsstat og konkurrencestat? Brug også figurerne 10.12 og 10.13
- Gå derefter sammen med en makker og her skal I nu forsøge at forklare hinanden følgende:
- Hvad er forskellen på en velfærdsstat og en konkurrencestat?
- Hvordan kan man se og argumentere for, at vi er ved at bevæge os fra en velfærdsstat til en konkurrencestat?
- Hvad betyder den internationale konkurrence? Giv eksempler!
- Hvad betyder det, at vi skal være konkurrencedygtige?
- Hvem tror I, der bliver konkurrencestatsvindere? Brug figur 9.13.
- Hvem tror I, der bliver konkurrencestatstabere? Brug figur 9.13.
- Overvej og diskutér, hvordan du støder på velfærdsstaten og konkurrencestaten i din hverdag.
- Herefter går du og din makker sammen med et andet makkerpar og nu diskuter i muligheder og begrænsninger ved at velfærdsstaten forandrer sig i retning af en konkurrencestat. I skal her inddrage figur 10.15. I jeres diskussion skal I, i gruppen, desuden trække på jeres viden om både de eksterne og interne udfordringer for velfærdsstaten, men også jeres viden om løsningerne (udvidelses-, nedskærings- og omprioriterings- og digitaliseringsstrategierne). Inddrag også meget gerne jeres skema over hvordan de tre samfundsarenaer i diskussionerne af velfærdsstat og konkurrencestat.